PRISGARANTI: Danmarks billigste forløb med garanti Læs mere

Vægttab er mere end bare tal på vægten

Overvægt hænger ofte sammen med en række "skjulte" helbredsproblemer. Den gode nyhed er, at selv et moderat vægttab kan vende udviklingen.

Type 2 Diabetes

Over 80% af dem, der får type 2 diabetes, er overvægtige. Fedtvæv – især det omkring maven – udskiller stoffer, der gør cellerne modstandsdygtige overfor insulin.


Gevinsten: Studier viser, at et vægttab på 10-15% i mange tilfælde kan føre til diabetes-remission (normalt blodsukker uden medicin), hvis man griber ind tidligt. Det skyldes, at man fjerner fedtet fra især leveren og bugspytkirtlen, hvilket lader organerne fungere normalt igen.

Forhøjet Blodtryk

Hjertet skal arbejde hårdere, når kroppen bærer på ekstra vægt. Dette slider på blodkarrene og øger risikoen for hjertekarsygdomme.


Gevinsten: For hver 5 kg du taber, falder det systoliske blodtryk typisk med ca. 4-5 mmHg. Mange patienter oplever, at de kan nedsætte deres blodtryksmedicin efter et succesfuldt vægttabsforløb.

Fedtlever (MASLD)

Metabolic dysfunction-associated steatotic liver disease (tidligere kaldet NAFLD) er en tilstand, hvor fedt ophobes i leveren. Det ses hos op mod 70-80% af overvægtige. Tilstanden er ofte uden symptomer, men kan udvikle sig til leverbetændelse.


Gevinsten: Leveren er et utroligt organ. Allerede ved 3-5% vægttab begynder fedtmængden i leveren at falde. Ved større vægttab (over 10%) kan man ofte bremse sygdommen og mindske arvævsdannelse. Både GLP-1 (Wegovy og Ozempic) medicin og de nyere dobbelte agonister GIP & GLP-1 (Mounjaro) har vist sig yderst effektive til at reducere leverfedt.

Søvnapnø

Snorker du højlydt eller vågner træt? Fedt omkring halsen kan presse på luftvejene, når du sover. Det giver dårlig søvnkvalitet og stresser hjertet.


Gevinsten: Vægttab er den mest effektive behandling mod søvnapnø udover CPAP-maske. 10% vægttab kan i nogle tilfælde halvere antallet af vejrtrækningspauser om natten. Nye studier viser desuden, at medicinsk vægttabsbehandling kan være så effektivt, at nogle patienter helt kan undvære deres sovemaske på sigt.

Start din sundhedsrejse i dag

Vores læger og andet sundhedspersonale kan hjælpe dig med at vurdere, om medicinsk vægttab er den rette løsning til at forebygge eller behandle disse tilstande.

Se om du er egnet