Ofte stillede spørgsmål
Vi har samlet svar på alt fra medicinvalg og priser til bivirkninger og levering. Finder du ikke svaret her, er du velkommen i chatten.
Behandling & Medicin
Hvilken medicin bruger I?
Vi benytter både GLP-1 receptor agonister (som Wegovy® og Ozempic®) samt den nye dobbelte agonist Mounjaro® (Tirzepatid). Mounjaro kombinerer hormonerne GLP-1 og GIP for endnu større effekt – i kliniske studier ses et gennemsnitligt vægttab på op til 22,5%. Valget afhænger af en individuel lægefaglig vurdering.
Hvad er forskellen på Wegovy og Ozempic?
Det aktive stof (Semaglutid) er det samme, og virkningen i kroppen er ens. Forskellen ligger i godkendelsen og doseringsmulighederne. Wegovy kan skrues højere op i dosis (2,4 mg) end Ozempic (typisk 1,0 mg), hvilket kan være relevant for svært overvægtige. Ozempic er ofte billigere.
Hvem kan få medicinsk vægttab?
Behandlingen er typisk egnet til personer med et BMI over 30, eller et BMI over 27 hvis du samtidig har vægtrelaterede gener (f.eks. forhøjet blodtryk, diabetes eller søvnapnø). Vi screener altid din helbredshistorik inden opstart.
Hvor hurtigt virker det?
De fleste mærker en markant nedsat appetit allerede inden for den første uge efter første injektion. Vægttabet sker typisk gradvist og sundt med ca. 0,5 - 1 kg om ugen i gennemsnit.
Priser, Garanti & Tilskud
Hvad koster medicinen?
Selve medicinen købes på apoteket og er ikke inkluderet i abonnementet. Prisen varierer efter dosis og præparat.
Wegovy: Ca. 1.300 - 2.400 kr./md.
Mounjaro: Ca. 1.580 - 3.850 kr./md. (dyrest i høje doser).
Ozempic (off-label): Ca. 850 - 1.300 kr./md.
Priserne fastsættes af Lægemiddelstyrelsen og kan ændres.
Hvordan fungerer 100 dages garantien?
Vi tilbyder en tryghedsgaranti: Hvis du følger behandlingen og vejledningen, men ikke opnår et biologisk vægttab inden for de første 100 dage, refunderer vi det beløb, du har betalt til Minora for konsultationerne. Medicinudgifter refunderes ikke, da de betales til apoteket.
Hvordan fungerer jeres Prisgaranti?
Vi vil være Danmarks foretrukne og billigste udbyder af medicinsk vægttab. Finder du et tilsvarende forløb (samme medicinske behandling og inkluderede ydelser) billigere hos en anden dansk klinik, skal du blot sende os dokumentation eller et link.
Vi matcher ikke bare prisen – vi slår den ved at give dig en ekstra rabat.
Vil du skifte til os?
Er du allerede i behandling hos en anden udbyder, kan du nemt skifte til Minora. Book en gratis samtale, så sørger vi for, at du kommer over på vores platform til en lavere pris end den, du betaler i dag.
Kan jeg få tilskud fra "danmark"?
Ja, hvis du er medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan du ofte få tilskud til selve medicinen. Minora indberetter ikke automatisk til "danmark", men du kan indsende din apotekskvittering.
Er der binding på abonnementet?
Nej. Hos Minora har vi ingen lange bindingsperioder. Du kan opsige dit abonnement til udløbet af den aktuelle betalingsperiode (måned eller kvartal) + 30 dage.
Sikkerhed & Bivirkninger
Hvilke bivirkninger kan jeg forvente?
De mest almindelige bivirkninger er milde og forbigående. Det drejer sig oftest om kvalme, maveubehag, forstoppelse eller diarré. Disse forekommer typisk ved opstart eller dosisøgning og aftager, når kroppen vænner sig til medicinen.
Er det farligt at tage medicinen?
GLP-1 medicin har været brugt i mange år til diabetesbehandling og er grundigt testet. Det anses for sikkert, men som al medicin skal det bruges med omtanke. Vores læger overvåger dit forløb for at sikre, at det er forsvarligt for netop dig.
Hvad hvis jeg vil stoppe igen?
Du kan stoppe behandlingen, når du vil. Vi anbefaler dog altid en langsom udtrapning i samråd med lægen for at undgå, at sulten vender voldsomt tilbage, og for at sikre at dine nye vaner kan bære vægttabet.
Fik du ikke svar?
Vores team sidder klar til at besvare dine specifikke spørgsmål.